Information

Grundejerforeningen Åsvinget

Praktisk information

Her kan du se regler og information for Grundejerforeningen Åsvinget. Klik på emne eller scroll selv ned for at læse indlæg

Afbrænding

Forbud mod afbrænding af haveaffald.

Den 1. januar 2010  trådte en ny landsdækkende affaldslovgivning i kraft. Det er ikke længere tilladt at brænde haveaffald af i landets kommuner. Lovændringen er gennemført, fordi man vil nedbringe landets affaldsmængder, og for at genbruge så mange ressourcer som muligt.

I Lejre kommune har man tidligere gerne måtte afbrænde mindre mængder haveaffald. Det vil ikke længere være muligt med den nye lovgivning.

Det er fortsat tilladt at lave mindre lejrbål beregnet til madlavning og hygge på særligt indrettede pladser- dog forudsat at der anvendes tørt og rent træ, samt at brandmyndighedernes afstandskrav overholdes.

Afbrændingen må ikke medføre væsentlige ulemper for omgivelserne, og skal ske under tilsyn. Afbrænding af lejrbål må ske fra solopgang til en time efter solnedgang samme dag.

Sankt Hans aften er dog undtaget. På denne aften må bålet være lidt større og brænde til midnat.

 

Affald

Storskrald og haveaffald

Der afhentes storskrald i 2018 på følgende datoer, der må tidligst stilles affald ud weekenden før afhentningsdagen.
1 maj og 1 september.

Haveaffald hentes  3 april

Dagrenovation mandag i ulige uger

Hvis dit affald ikke bliver hentet, kan du kontakte M. Larsen Vognmandsfirma TLF. 43489363 mail lejre@mlarsen.dk

Kara genbrugsstation Landevejen 75  Kirke Sonnerup
Åbningstid alle dage fra kl.9 til kl. 17

Brændeovne

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejhre Kommune.

Baggrund

Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler, som kan skade naboer og miljø. Lejre Kommune modtager jævnligt klager over røggener.

Forskriften omfatter

§ 1.

Denne forskrift gælder for brug af ovne til fast brændsel i:

  • Åben/lav boligbebyggelse i byzone.
  • Tæt/lav boligbebyggelse i byzone.
  • Etageboligbebyggelse i byzone.
  • Blandet bolig og erhverv i byzone.
  • Sommerhusområder.

Stk.2 Den, der bruger en ovn til fast brændsel i disse områder skal sikre, at denne forskrift bliver overholdt.

§ 2.

Hvis der er tvivl, er det Lejre Kommune, der afgør, om en ovn til fast brændsel og brugen af ovnen er omfattet af denne forskrift.

Definitioner

§ 3.

I denne forskrift bruges følgende definitioner:

1) ovn til fast brændsel: Enhver form for fyringsanlæg til fast brændsel, herunder brændeovn, brændekedel, pejs, fastbrændselsfyr, masseovn, stokefyr, pillefyr og lignende.

2) affaldstræ: Enhver form for behandlet træ, herunder bl.a. imprægneret træ, malet træ, lakeret træ, limet træ, spånplader, MDF-plader, plastlaminatplader, savsmuld og træpaller.

3) husholdningsaffald: Enhver form for affald, der fremkommer i en almindelig husstand, bl.a. mælkekartoner, pap, plast samt farvede og glittede reklamer og blade.

Brændetyper

§ 4.

I ovne til fast brændsel må der kun bruges rent brænde, så som kløvet træ, træpiller og træbriketter, og heraf kun de typer brænde, som producenten af ovnen anbefaler.

Stk. 2 Der må ikke bruges kul, koks, affaldstræ eller husholdningsaffald i ovne til fast brændsel.

§ 5.

Brændet skal være tilpasset brændkammeret og have den størrelse, som producenten af ovnen anbefaler.

Opbevaring af brænde

§ 6.

Der må kun bruges tørt brænde med en fugtighed på under 20 % (vandindhold).

§ 7.

Brænde skal opbevares et tørt og godt ventileret sted, for eksempel i et brændeskur, i en carport eller under halvtag, så brændet ikke bliver fugtigt og får en dårlig kvalitet.

Stk. 2 Nyfældet og nykløvet træ skal opbevares tørt i mindst et år, før det må bruges som brænde.

Brug

§ 8.

I en ovn til fast brændsel må der kun tændes op med tørt kvas, pindebrænde, optændingsblokke, sammenkrøllet avispapir eller lignende.

Stk. 2 Der skal tilføres rigelig luft, når der tændes op.

Stk. 3 Det må maksimalt vare 15 minutter at tænde op.

Stk. 4 Der bør så vidt muligt kun tændes op en til to gange i døgnet.

§ 9.

Brændkammeret må ikke fyldes mere end producenten anbefaler.

Skorstenshøjde, røggener og nye fyringsanlæg

§ 10.

Røg fra ovne til fast brændsel må ikke slå ned eller medføre væsentlige røg- og lugtgener hos naboer.

Stk. 2 Hvis der er tvivl, er det Lejre Kommune, der afgør, om en røggene er væsentlig.

Stk. 3 Skorstenen skal altid være højere end bygningens højeste punkt, så vinden kan bære røgen væk. Sidder skorstenen på en lav tilbygning, skal skorstenen være højere end det højeste tag på huset. Kontakt bygningsmyndigheden eller skorstensfejeren for yderligere vejledning.

Stk. 4 Hvis Lejre Kommune vurderer, at det er nødvendigt, skal skorstenen gøres endnu højere efter kommunens anvisning. Den nødvendige højde afhænger af højden på nærliggende bygninger, bakker og beplantning og vindretningen i forhold til naboer.

Stk. 5 I enfamiliehuse kan man ifølge bygningsreglementet opsætte ovn til fast brændsel, når blot man følger nogle enkelte anvisninger og anmelder opsætningen til skorstensfejeren. Det er vigtigt, at dit fyringsanlæg har den rigtige kapacitet og at det bliver installeret rigtigt. Derfor er det en god ide at kontakte skorstensfejeren før du køber fyringsanlægget, så du kan få vejledning om hvilket fyringsanlæg, der passer til dit behov og om hvilke krav der stilles til installationen. Du skal anmelde dit fyringsanlæg til skorstensfejeren. Du må først tage dit fyringsanlæg i brug, når det er anmeldt og godkendt af skorstensfejeren. Anmeldelsen skal som minimum indeholde oplysninger om navn, adresse, matrikel nr. og anlægstype. Du skal selv meddele Lejre Kommune, at du har fået et fyringsanlæg. Bor man i hus med mere en én bolig, skal der søges om byggetilladelse.

Omgivelser og vejrforhold

§ 11.

Lejre Kommune kan forbyde brug af en ovn til fast brændsel, hvis terræn, placering og højde af bygninger, træer, skorsten mv. gør området uegnet til brug af den type ovne.

Stk. 2 I konkrete sager kan Lejre Kommune kræve, at ovne ikke må bruges under særlige vejrhold.

Afgørelser og klager

§ 12.

Lejre Kommune kan midlertidigt eller permanent forbyde brug af en ovn til fast brændsel, hvis denne forskrift – eller afgørelser, der er truffet efter denne forskrift ikke bliver overholdt.

§ 13.

Lejre Kommune kan i særlige tilfælde give dispensation fra regler i denne forskrift. Dispensation kan kun søges med en særlig begrundelse.

§ 14.

Afgørelser efter denne forskrift træffes af Lejre Kommune.

§ 15.

Man kan ikke klage til anden myndighed over afgørelser, som Lejre Kommune har truffet efter denne forskrift.

§ 16.

Bestemmelserne i denne forskrift forhindrer ikke, at Lejre Kommune efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1-4 kan stille krav om, at forureningen skal begrænses mere, end det fremgår af denne forskrift.

Straf

§ 17.

Med mindre der er højere straf efter anden lovgivning, gives der bøde til den, der:

·         Afbrænder andet end rent brænde i ovne til fast brændsel jf. § 4, stk. 1-2.

·         Afbrænder fugtigt brænde i ovne til fast brændsel jf. § 6.

·         Ikke opbevarer brænde i overensstemmelse med § 7, stk. 1-2.

·         Ikke forhøjer skorstenen efter Lejre Kommunes anvisninger jf. § 10 stk. 3-4.

·         Udsætter naboer for væsentlige røggener jf. § 10.

·         Ikke overholder forbud efter § 12 eller § 13.

Det er politiet, der umåler og opkræver bøden.

Ikrafttrædelse

§ 18.

Denne forskrift træder i kraft 1. maj 2010

Godkendt på UTM- møde den 7. april 2010 og KB-møde den 26. april 2010

Lovgrundlag

Denne forskrift er udstedt med hjemmel i § 12 stk. 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1432 af 11. december 2007 om regulering af luftforurening fra fastbrændselsovne og brændekedler, samt visse andre faste anlæg til energi produktion (Brændeovnsbekendtgørelsen).

Hundeloven

Lov om hunde

Status: Gældende
§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives
klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne
foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne. Justitsministeren kan, for
så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på
anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning
er taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene.

Lov om hunde (Hundeloven)
259 af 12/04 2005
Status: Gældende
§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller
pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person,
som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn
fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt
ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har
fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og
registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt hunden bærer skilt som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis
besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser hunden ved at
betale de udgifter, som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt
overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers
statskassen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse af optagne hunde.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i kommunen eller nærmere opregnede områder af
kommunen skal gælde en pligt til i byer og områder med bymæssig bebyggelse altid at føre en hund i bånd på
gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel. Båndet skal være så kort, at hunden
holdes tæt ind til ledsageren.
Stk. 3. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen af en hund at drage
omsorg for, at den ikke strejfer om.
Stk. 4. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til bevogtning af pladser.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse hunde ikke er omfattet af bestemmelser om
båndpligt fastsat i medfør af stk. 2.
Ændringer:
Ændret 1/7 2010 ved 2010-06-25-ÆL.717 (LF 163 09-10) og 1/1 1993 ved 1992-12-23-ÆL.1064, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Hegn og hække

mod sti og vej

Reglerne om beskæring er et lille hjørne af vejlovens bestræbelser på at sikre trafikken og de ”bløde” trafikanters passage på fortove og langs veje. Efter reglerne er det den enkelte grundejers pligt at sikre denne frie passage.

Hvad skal grundejeren gøre?
Langs en ejendom, som grænser op til vej, har grundejeren pligt til at studse udhængende grene og holde beplantning opstammet. Det skal ske sådan, at der holdes en fri-højde over vejen på mindst 4,0 meter og over fortove og rabatter på 2,75 meter. Hæk eller beplantning skal være klippet ind i flugt med vejskel.

Grundejere skal beskære og klippe, så gældende regler bliver overholdt.

Det er også vigtigt at holde beplantningen klippet omkring færdselstavler, vejnavneskilte, vejbelysning og lignende. Det er nemlig indirekte til gene for færdslen – og forringer trafiksikkerheden, hvis beplantning helt eller delvist dækker for skilte og lamper.

Ovenstående skitse viser mindstemål, som skal overholdes:
1. ved beplantning mod offentligt fortov, sti og kørebane
2. ved beplantning mod rabat og kørebane

Jf. Lov om hegn (Hegnsloven) § 11 gælder blandt andet at: ”Hegn langs gade, vej, sti eller plads, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes indenfor skellinien.”
I forlængelse heraf anbefaler Lejre Kommune, at levende hegn langs veje plantes ca. 50 cm fra skel.

Grundejere, der har tinglyste oversigtsarealer ved vej, skal sørge for, at eventuel beplantning på arealet ikke bliver højere end det der er beskrevet i de respektive deklarationer for ejendommen.

Kommunen kan som vejmyndighed gribe ind, hvis
– der opstår væsentlige gener for færdslen eller oversigten på vejen/fortovet,
– grundejeren ikke overholder reglerne om beskæring,
– der kommer en klage over manglende beskæring og gener som følge heraf.

Hvis grundejeren ikke har udført sine forpligtelser, kan kommunen udføre arbejdet for grundejerens regning.

Vil du vide mere?

Reglerne om vedligeholdelse af beplantning (og hegn) langs veje findes i lov om offentlige veje (§ 103, stk. 2), i lov om private fællesveje (§ 47) og i lov om hegn (§ 11, stk. 1) og kan downloades her

Hønsehold

I Lejre Kommune

Gode råd om hønsehold og andre fuglehold:

  • Du bør tænke på forebyggelse af forurening og uhygiejniske forhold.
  •  Fjerkræ og fugle kan give anledning til støj- og lugtgener. Derfor bør det altid ske under ordnede forhold.
  •  Det er altid en god idé at orientere dine naboer om dine planer om at holde fjerkræ/fugle.
  •  For at imødekomme klager bør du drøfte placeringen af hønsegård, dueslag, voliere mv. med de berørte naboer.
  •  Du kan rotte- og rævesikre din hønsegård/voliere ved for eksempel at bukke ”kyllingenettet” vinkelret ud langs jorden i 50 centimeters bredde, og grave
    det ned under jordoverfladen.
  •  Er du i tvivl, kan du kontakte den lokale fjerkræavlerforening eller Lejre Kommune, Center for Byg & Miljø.

Regulativet er udarbejdet i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter.

§ 1 Gyldighedsområde

Stk. 1 Regulativet er gældende for hobbyhold af høns, ænder, gæs, kalkuner, duer og volierefugle mv. i byzone, sommerhusområde og områder, som ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet erhverv.

Stk. 2
Såfremt der i en gældende byplanvedtægt, lokalplan eller servitutter er bestemmelser, der regulerer hold af fjerkræ eller fugle, er disse fortsat gældende.

§ 2 Regler og indretning og drift

Stk. 1
Fjerkræ- og fugleholdets størrelse skal afpasses forholdene. Der må dog højst være 30 høns eller 30 par brevduer. I perioden maj – august kan tillige accepteres dueunger. Hold af andre fjerkræ- og fugletyper må maksimalt modsvare det tilladte hønsehold.

Stk. 2
Det er tilsynsmyndighedens vurdering om et fjerkræ- eller fuglehold er afpasset forholdene og ikke overstiger, hvad der svarer til 30 stk. høns.

Stk. 3
Hønsehold skal etableres med et hønsehus samt en indhegnet hønsegård. Hvis hønsene færdes udenfor hønsegården, skal hønsenes frie færden sikres begrænset til grundejers ejendom.

Stk. 4
Jf. Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza skal fjerkræ i fangeskab vandes og fodres indendørs eller under fast tag eller overdækning.

Stk. 5
Fra hønsehus og hønsegård skal der være mindst 7,5 meters afstand til nærmeste nabobolig. Fra hønsegård skal der være mindst 2,5 meters afstand til nærmeste naboskel, med mindre der er etableret et fast og tilstrækkeligt tæt hegn i skel.

Stk. 6
Dueslag og lign. skal etableres mindst 2,5 meter fra skel i byzone, og mindst 5 meter fra skel i sommerhusområde, med mindre der er etableret et fast og tilstrækkeligt tæt hegn i skel. Forsiden på dueslag skal have retning mod
egen grund eller mod et område, hvor duerne ikke er til gene for omgivelserne. Dueslaget skal opfylde krav om placering på grund jf. bygningsreglementets krav herom.

Stk. 7
Træning af brevduer skal ske på tidspunkter, hvor omgivelserne generes mindst muligt.

Stk. 9
revduehold skal overholde De danske brevdueforeningers krav og regler.

Stk. 10
Fjerkræ- og fuglehold må ikke give anledning til støjgener.
Kommunalbestyrelsen kan give påbud om, at støj fra et fjerkræ- eller fuglehold skal nedbringes, hvis støjen, efter tilsynsmyndighedens vurdering, er til gene.

Stk. 11
Ved hold af haner og hanekyllinger eller i tilfælde af støjgener i natte- eller morgentimerne, skal fjerkræholdet holdes inde i mørklagt hønsehus minimum til kl. 7.00 morgen på hverdage. Lørdage, søn- og helligdage må fjerkræet tidligst lukkes ud kl. 8.00. Hønsehuset kan forlanges isoleret.

Stk. 12
Kommunalbestyrelsen kan forbyde hold af haner/hanekyllinger og andet fjerkræ og fugle, hvis mørklægningen og/eller isolering efter tilsynsmyndighedens opfattelse ikke er tilstrækkelig til at undgå gener fra hanegal eller lign. i natte- og morgentimerne.

Stk. 13
Fjerkræ- eller fuglehold må ikke give anledning til
lugtgener.

Stk. 14
Udmugning skal foretages ofte og gødningen skal håndteres på en af følgende måder:
– Gødningen fjernes fra ejendommen umiddelbart efter udmugning.
– Gødningen opbevares i lukkede beholdere, indtil bortskaffelse kan finde
sted.
– Gødningen nedgraves umiddelbart efter udmugning på et egnet sted.

Stk. 15
Fjerkræ- eller fuglehold må ikke fodres på en måde, så det tiltrækker rotter eller andre skadedyr. Foderet skal opbevares i tætte lukkede beholdere.

§ 3 Påbud og forbud

Stk. 1 Lejre Kommune kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, såfremt hønseholdet/fugleholdet giver anledning til væsentlige gener, forurening eller risiko herfor.

Stk. 2
Kan gener, forurening eller risiko herfor ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af regulativet, kan Lejre Kommune nedlægge forbud mod hønse- og/eller fugleholdet.

§ 4 Dispensation og klage

Stk. 1
Kommunalbestyrelsens afgørelse i medfør af dette regulativ kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2
Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra regler i § 2, hvis individuelle forhold taler for det.

§ 5 Overtrædelse af regulativet

Stk. 1
Overtrædelse af regulativets § 2 kan straffes med bøde.

Stk. 2
Hvis et fjerkræ- eller fuglehold efter tilsynsmyndighedens opfattelse giver anledning til gener, som ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod fjerkræ- eller fugleholdet.

§ 6 Ikrafttrædelse

Stk. 1
Regulativet træder i kraft ved offentliggørelse den 13. oktober 2014. Eksisterende fjerkræ- og fuglehold, der er lovligt etableret inden ikrafttrædelsen af dette regulativ, er fortsat lovlige.

Stk. 2
Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold i Lejre Kommune af 14. august 2013 ophæves ved ikrafttrædelsen af dette regulativ.

Åhuse vandværk

Åhuse vandværk er et A.m.b.a

Vandværket ejes af disse grundejerforeninger:

  • Åhuse
  • Ejbybro
  • Vestervang og
  • Åsvinget

Der er ca. 300 brugere tilkoblet vandværket.

Se mere på vandværkets hjemmeside: www.aahuse-vand-dk.

Vandværket kan også kontaktes på mail: post@aahuse-vand.dk

Kontakt bestyrelsen

Har du brug for at komme i kontakt med bestyrelsen, kan du  sende en besked via nedenstående formular. Vi kontakter dig hurtigst muligt.